Traditioner
Traditioner er en del af at være en familie og vi ønsker at værne om dem. Derfor vil de unge på Opholdsstedet i Roskilde blive tilbudt at fejre alle de store højtider såfremt de unge ikke skal hjem til deres forældre og fejre det. Vi vil meget gerne hygge med fastelavn og halloween og forsøger som udgangspunkt at afspejle hvad der er oppe i tiden. Såfremt vi har unge med andre traditioner end danske, så er vi desuden inkluderende og tilbyder at fejre dette på bedst mulig måde.
Sommer
Sommerferien er en lang periode hvor der ikke er skole, det ved vores unge ofte mere end nogen andre, da de ofte har været vant til at det har været en svær periode. Her ønsker vi ligeledes at skabe en normaliseret sommerferie, hvor der er tilbud om aktiviteter og en ferie de kan glæde sig til at skulle på. Det at kunne komme tilbage fra sommerferien og fortælle i skolen hvad man har lavet mener vi har stor værdig for fællesskabet og socialiseringen. Vi vil derfor altid have en uge hvor vi er ude og rejse. Rejsen kan både være indlands og udenlands alt afhængig af muligheder og den nuværende børnegruppe som vi har ved os.
Ud over det så griller vil, tager på stranden, tivoli og generelt laver aktiviteter som er en blanding af det spænende og det mere afslappende.
Fødselsdage
Vi fejrer også alle de unges fødselsdage hvor der bliver pyntet op og sunget fødselsdagssang for den unge. Den unge vil ligeledes modtage en fødselsdagsgave fra os, der er købt af kontaktpersonen der kender den unge godt.
Julen
Ligesom med sommer så kan julen være rigtig svær for vores unge. Vi tilbyder derfor en rolig juleperiode med juleklip, julebagning, pyntning af stedet og en generelt hyggelig atmosfære. Vi holder også en alkoholfri juleafslutning og tilbyder juleaften for de børn der ikke skal hjem til jul.